Kære elskede

Hvordan oplever du det at være en mand i vores samfund?

Jeg spørger dig ikke for at bebrejde dig, men fordi jeg er oprigtigt nysgerrig og vil gerne forholde mig lyttende og åben.
Jeg beklager når jeg taler i generelle vendinger. Det er ikke min mening at støde dig, men at åbne dit hjerte. Vil du møde mig og åbne dit hjerte?

Hvordan har du det med at du får bedre betaling for dit arbejde end jeg gør? Selvom at jeg arbejder mange flere timer end du gør?
Hvordan har du det med at der er 5 mandlige hovedpersoner i film og litteratur for hver kvindelige hovedperson? Er du bevidst om hvordan det har præget dig?
Hvordan har du det med at de typiske ’mandefag’ bliver i højere grad værdsat – både på status og penge – end de typiske ’kvindefag’?
Hvordan trives du selv på dit arbejde, der er præget af de såkaldte ’maskuline’ værdier
– ’bundlinjefokus’, effektivitet, konkurrence, målrettethed, rationalitet og logik?
Et arbejde hvor der mange steder er et udpræget fravær af de såkaldte ’feminine’ værdier
– omsorg, intuition, mening, kontakten med naturen, sjælen og ’det der er til fælles bedste’
– også for de kommende generationer (ellers havde vi vel ikke biodiversitets- og klimakrisen)?
Hvordan har du det med at jeg skal kæmpe meget hårdere for at få en lederstilling end du og må tilmed give køb på mine ’feminine egenskaber’ som leder?

Hvad synes du om alle de voldsspil, som især drenge og unge mænd spiller? Hvordan tror du at det påvirker dem?
Hvad synes du om alle de voldsscener, der vises i fjernsynet? Hvordan oplever du det at se en voldtægtsscene?
Hvad tror du at ’vores underholdning’ fortæller om vores samfund og den måde vi omgås hinanden på? Hvordan tror du at det påvirker mig som kvinde at se voldtægtsscener i fjernsynet?
Tænker du nogensinde om at der er en sammenhæng mellem den måde vi behandler naturen på og vores kvinder på? For begge dele skulle mænd jo herske over if. det gamle testamente. Og ja – jeg ved at de fleste af os enten er ateister, spirituelle eller kristne til husbehov nu om dage, men jeg kan stadig mærke ’ekkoen’ af den prægning i vores mand-, kvinde- og natursyn.
Hvordan reagerer du når dine venner kommer med kvindefjendske kommentarer?
Tager du dig selv i at gøre mig og andre kvinder forkerte – når vi viser vores sårbarhed?
Tænker du nogensinde om de her ting? Er du bevidst om dine privilegier?

Og omvendt:
Tænker du over hvad det gør ved dit helbred at du søger sjældnere læge end jeg?
Hvordan har du det med at nogle ser ned på dig – når du viser følelser af vemod og ensomhed – når du er ’en tøsedreng’?
Er du ikke ked af at du ikke fik din del af barslen med dine børn?
Hvordan har du det med din 9-5 ordning – ikke til din fordel – da du blev skilt?

Har du nogensinde tænkt på hvordan jeg oplever det at være en kvinde i vores samfund?

Hvor ofte jeg føler mig hjemløs i dette samfund?
Hvor værdiløs jeg føler mig – fordi omsorg, kreativitet og det at værne om naturen og den næste generation ikke bliver værdsæt specielt i kroner og ører?
Ved du hvor uretfærdigt det føles når (især) rige mænd bliver belønnet økonomisk for at ødelægge vores jord og frarøve mennesker under fremmede himmelstrøg deres livskvalitet – mens jeg ser mennesker med hjertet det rigtige sted forsøge at gøre godt i verden og leve som fattige kirkerotter?
Kan du mærke hvor lidt jeg føler at jeg hører til i denne maskuline ‘ingeniørverden´?
Hvor meget jeg skal lave om på mig selv hele tiden – for at passe ind og få anerkendelse? Men ikke anerkendelse for den jeg er, men for det jeg med blod, sved og tårer leverer og præsterer og for at indordne mig?
Ved du hvor træt og udmattet jeg føler når jeg skal løbe stærkere end dig for at opnå det samme i løn som dig?
Ved du hvor udbrændt jeg bliver for hele tiden at tale et ’bundlinjesprog’ jeg ikke tror på og arbejde ihærdigt for at nogle få rige aktionærer kan blive federe, mens naturen, jeg og mine kolleger lider overlast for deres skyld?
Kan du forstå hvor forkert jeg føler mig, når jeg ikke lever op til forventningerne og når jeg stiller spørgsmålstegn ved hele det her system jeg ikke tror på – og ikke bliver mødt?

Ved du hvad det gør ved min tillid til de mænd som dømmer mig på mit udseende og min alder – og ikke mit intellekt, moral, etik og min hjertelighed?
Tænker du nogensinde på hvordan det vil være hvis du havde det som mig – og var konstant bange for at gå alene ude om aftenen? Bange for at blive overfaldet – af en mand?
Ved du hvor trættende det er at mistænke alle mænd – og holde dem i en god armslængde for statistikkerne siger at de fleste voldtægtsmænd er at finde iblandt kammerater og venner?

Ved du hvor meget jeg fortryder at jeg fik børn med dig – fordi at jeg ikke ser en fremtid for dem i det ’syge maskuline paradigme’ med klimaforandringer, tab af biodiversitet, våbenindustri helt ude af kontrol, overvågningssamfund, krig og vold?
Forstår du hvor ondt det gør på mig at sige det til dig – for jeg elsker vores børn udover alt på denne jord?

Vil du skabe en ny verden med mig?

En verden hvor vi agter det feminine på lig fod med det maskuline?

Hvor hjertet sidestilles med hjernen.
Hvor intuitionen sidestilles med den rationelle logiske sans.
Hvor den medfølende bundlinje vægtes ligeså højt som den økonomiske bundlinje.
Hvor mænd tilegner sig evnen til empati og medfølelse
og kvinder tilegner sig evnen til selvværd og selvtillid.
Hvor mænd tilegner sig evnen til at give plads
og kvinder tilegner sig evnen til at tage plads.
Hvor ’kvindefag’ betales jævnt med ’mandefag’.
Hvor vi vinker farvel til konkurrence og byder samarbejde og sammenhold velkomment.
Hvor vi dropper vores luftkasteller om ubegrænset vækst og tilegner os evnen til at ’være nok’ og ’have nok’.
Hvor vi i vores beslutninger tænker de næste syv generationers ve og vel ind fremfor kun at tænke på os selv.
Hvor vi i virkelig mener det, når vi siger at vi elsker vores børn – ikke kun i fattige ord men bakker det op i handling – således at der er en beboelig klode for vores børnebørn når de skal vokse op.
Hvor vi siger farvel til grådighed og goddag til det at dele med hinanden
Hvor vi giver slip på egoisme og omfavner altruisme.
En verden hvor vi føler os forbundne.
En verden hvor vi er ligeværdige partnere.

Vil du være med til at skabe en verden hvor vi har udlignet gabet mellem rige og fattige?

Hvor ingen lider under krig og vi har afskaffet våbenindustrien?

Hvor vi mennesker er forbundet med jorden og dyrene og ikke er hævet over dem?

Hvor vi omgås med hinanden i respekt?

Har du lyst til at mødes med mig og tale om hvordan vi i fællesskab kan tage ansvar og skabe en ny verden?