Marokko retreat 6. – 13. april 20192018-09-14T09:20:58+00:00

GUDINDEDANS I MAROKKO

6. – 13. APRIL 2019

Kom med til en fortryllende og anderledes verden i den UNESCO fredede kulturby, Marrakech den 6. – 13.  april 2019. Marrakech er indbegrebet af 1001 nats eventyr, og tilbyder et væld af oplevelser med fantastiske paladser, frodige parker og ikke mindst Souken, der med 4000 butikker er den største i Afrika.

Kom i kontakt med din feminine visdom – om du er mand eller kvinde – igennem den farvestrålende Semetiske myte om Astarte, som blev dyrket bl.a. af berberne i Marokko.  Vi kommer på dette retreat til at heale vores feminine side igennem dans og musik og forene med vores sunde maskuline side i hjertet.

Kurset er for alle der vil gerne vil genfinde deres feminine visdom igennem fortælling af en gudindemyte fra en kultur før patriarkatet dominerede vores verdensbillede. Vi kommer til at dykke ned i mytens visdom igennem dans, udflugter til berber-landsbyer, fortællinger og visualiseringer.

Retreatet laves i samarbejde med historiefortæller og grundlægger af ’Storydancing’ Hanna Snorradóttir, og bestyreren og den lokale guide Omar fra “Riad of the Storks”, som kender Marrakech som sin egen baglomme.

Storydancing – kurset

Astarte, Ishtar, Inanna… alle disse gudinder har været dyrket i forskellige områder ved middelhavslandene og stammer fra det samme ophav. Astarte er den hellenistiske form, som berberne i Marokko har dyrket inden romerne og senere araberne erobrede landet.

Vi kommer til at følge Astartes nedstigning til underverdenen og tilbage til livet og lyset. En arketypisk rejse ned i den feminine visdom, som vi finder i andre religioner, herunder i Jesus død og genopstandelse, men også i vores nordiske mytologi med den rene og hvide Balders rejse til dødsrigets gudinde Hel og hans rejse tilbage til Asgård. Astartes rejse har igennem tidligere tider markeret menneskernes vej igennem besværligheder og kriser og ’hjem i sig selv’. Hendes genopstandelse har også markeret årstidernes rytmer fra ’død til genfødsel’ eller fra vinter til forår – for selvom klimaet er mildt i Marokko, har årstidernes skifte også haft betydning for mennesker, dyr og planter.

Men historien om Astarte rummer også en historisk historie om gudindekulturens fald og opståelsen af patriarkatet i dets mest gruopvækkende form. Heldigvis har arkæologien formået at bevare denne skjulte feminine visdom, således at vi også i dag kan forstå den og genopvække den i os selv.

Du kommer således til at spejle dit eget liv i den urgamle fortælling om Astartes liv- død og genfødsel ved at lytte til og danse fortælling. Vi kommer ligeledes til at lave en healingsceremoni for den feminine visdom og “empowerment” og hyldest af al verdens kvinder – ikke mindst de mange, som bor ved ringere vilkår.

På dansekurset vil du:

  • se på hvad der er ’dødt’ og ikke i flow i dit liv – det du skal give slip på
  • omfavne dine skyggesider – for at du kan træffe bevidste valg i dit liv
  • opdage hvad livet kalder på i dig og hvad der skal ’genfødes’ i dit liv
  • opdage hvordan du kan bidrage bedst muligt til ’fælles bedste’

På dette retreat skal vi blandt andet:

  • igennem fri og rituel dans at fordybe os i symbolerne fra fortællingen om Astarte. Igennem dans og bevægelse kommer du til at få dybe indsigter ved at gå fra ’hovedet’ og ’ned i kroppen’.
  • arbejde med visualiseringer, for bedre at kunne integrere og overføre den urgamle visdom fra fortællingen til vores hverdagsliv

Dansekurset er til dig, som ønsker at forbinde eller styrke din egen intuitive visdom og fra det sted leve et mere autentisk liv.

Kurset foregår i trygge rammer med plads til dig ligesom du er. Fysiske skavanker er ikke en forhindring at deltage i dansen.

Tidligere deltagere på Storydancing-kurserne har sagt:

”Helt fantastisk skøn og kærlig og ægte underviser. Jeg elsker at jeg kunne mærke din passion for det du formidler. Du signalerer natur, råhed, styrke og kraft”.
Hanna Brosbøl, Yoga og Mindfulness lærer

”Nærværende, autentisk, let og legende, humoristisk – et smukt hjerterum. En dag jeg bærer med mig i bevidstheden og ikke mindst i hjertet”.
Dorte Kudue

”Danser r… ven ud af bukserne på Hannas workshop. Helt ny opdagelse, at danse sig til emotionel frihed. Med fængslende historiefortælling og skøn musik føres vi gennem hele følelsesregistret for at skabe bedre balance mellem vores feminine og maskuline sider. Looove it”.
Pia Kokholm, ledelseskonsulent

KURSUSSTEDET

Riad of the Storks:

Vi kommer til at bo på det smukke og enkle Riad of the Storks, som er det andet danskejede Riad-hotel i byen. Riad of the Storks er ejet af Kasper Brejnholt Bak, som er arkitekt og byplanlægger.

Riad of the Storks kommer udelukkende til at danne rammen omkring vores dansekursus i denne uge. Riaden har smukke marokkanske værelser, hvor der er kælet for detaljen. Du har mulighed for at vælge imellem at sove i kojeseng, i et delt dobbeltværelse eller på enkeltværelse.

Øverst på riaden er der 3 tagterrasser; på den ene danser vi og spiser under åben himmel  med en fantastisk udsigt over storkerederne på Palais Badia, som ligger kun 50 meter væk. På den anden tagterrasse er der etableret en Jacuzzi med plads til 12 personer, hvor vi kan tage en dukkert ovenpå dansen.

Det er muligt at læse mere om Riad of The Storks på: www.riadofthestorks.com

PROGRAMMET

Dag 1, Lørdag: Indlogering, hestevognstur, afslapning og velkomstmiddag.

Tidlig afgang fra Kastrup, afhentning i lufthavnen og indlogering i Riad Ifoulki.

12:00 Frokost i Riad Ifoulki og velkomst.

14:00 Afslappende hestevogns tur rundt i byen, hvor gruppen introduceres til Marrakech. Vi besøger bl.a. den smukke botaniske have Jardin Majorelle, der tidligere var ejet af Yves Saint Laurent, og koranskolen Madersa Ben Youssouf. På hjemvejen går vi gennem souken, og ser hovedpladsen Jemaa el Fna, hvor der er et mylder af liv, med gadesælgere, appelsinboder, slangetæmmere og akrobater mv.

Herefter samles vi på tagterrassen til hygge.

19:00 Der serveres en traditionel marokkansk festmiddag i Riaden.

20.30: Myten om Astartes nedstigning til underverdenen og genfødsel fortælles i aftenmørket over en kop marokkansk te.

Dag 2, Søndag: Orientering i Marrakech og dansen begynder

7.00 – 8.00: Fælles morgenmadsbuffet i Riad’en.

8:00 – 11.00: Vi mødes på tagterassen og arbejder med den uskyldige side af Astarte og spejler i vores eget liv. Vi udforsker Astartes forhold til hendes ægtefælle – både de positive og negative møder i mellem dem, som genspejling af vores egne maskuline og feminine iboende energier.

12: Frokost på en lokal restaurant på Place des Ferblantiers (Smedenes plads), hvor der serveres nogle dejlige, små Taginer med grøntsager.

13 – 16.00: Fælles byrundtur til fods, hvor vi har mulighed for at købe farvestråelende krydderier, tæpper, lamper, smykker og hvad vi ellers bliver lokket til at de venlige marokkanske købmænd. Undervejs finder vi en hyggelig café.

19.00 Aftensmad på tagterrassen i Riad of the Storks, mens solen langsomt går ned.

Dag 3, Mandag: Dans, hiking og lokal Berber-kultur i bjergene ved Aremd

8:00- 9:00: Fælles morgenmadsbuffet i Riad’en.

9:00: Vi kører med privat bus med aircondition til landsbyen Imlil som ligger i Atlasbjergene. Vi vandrer fra landsbyen Imlil til Aremd, hvor vi vil opleve det smukke bjerglandskab med vandfald og et frodigt landbrug som primært består af produktion af valnødder, kirsebær, æbler og diverse grøntsager til husholdningen. I Aremd, kan vi se den lokale byggetradition, hvor de fleste huse er bygget i sten, og vi spiser frokost på en af de højest beliggende tagterrasser med udsigt over Mount Toubkhal som er det højest punkt i Nordafrika (4167 meter).

Efter frokosten får vi et glas myntete og slapper lidt af mens terrassen gøres klar til eftermiddagens dans. Med udsigt over Mount Toubkhal vil der herefter være ca. 2 times dans hvor vi følger Astartes nedstigning til underverden, og ser på alle de skyggesider som hun må se i øjnene og omfavne. Vi opdager de mønstre som hun må give slip på, inden hun kommer ned i det mørkeste dyb. Fra tagterrassen kan vi rituelt give slip på vores udtjente mønstre ned fra terrassen og i det smukke dyb.

Ca. kl. 15:00 går vi samlet tilbage til Imlil, hvor bussen venter på os.

Efter hjemkomst til Marrakech vil der være et par timers fri tid, hvor man kan tage et bad, og slappe af inden aftens middag som vi spiser på restaurant Pepe Nero, som serverer lækker økologisk mad til rimelige priser og i fantastiske fysiske rammer. Egen betaling.

Dag 4, Tirsdag: Dans og forkælelse

7.00 – 8.00: Vi spiser morgenmad i Riad’en.

8.00 – 11.00: Vi danser på Riad of the Storks smukke tagterrasse. Vi følger Astartes møde med hendes onde tvillingesøster i underverdenen. Vi danser søstrenes møde samtidigt med, at vi ser på hvordan vi projicerer de egenskaber, som vi ikke vil være ved, på andre mennesker. Vi danser til sidst Astartes død (men vær ikke bekymret – vi danser hendes genfødsel i morgen).

11 .30– 14.30: Vi tager over til en overdådig forkælelse i Kozy Spa, hvor I kan vælge imellem mange fantastisk lækre behandlinger, herunder orientalsk arganolie-massagebehandling, fodmassage, pedicure, frugtskrub af kroppen mv. Der er sauna og swimmingpool på stedet – så medbring svømmetøj og håndklæde. Vi spiser frokost ind i mellem behandlinger. Egen betaling.

19.00 Serveres middagen med efterfølgende hygge på tagterrassen.

20 – 21.30: Inspiration til bæredygtig livsstil som ærer Moder Jord v. Hanna

Dag 5, Onsdag: Dans ude i naturen – Heldagsudflugt til Berberlandsbyen Aid Abdi

8.00 – 9.00: Morgenmadsbuffet i Riad’en.

Heldagsudflugt til landsbyen Ait Abdi, hvor familien til Omar (bestyreren af Riad of the Storks) bor.

På vejen besøger vi det ugentlige Berbermarked og stopper ved en smuk sø undervejs, og nyder naturen. Når vi ankommer til landsbyen, har Omars familie forberedt en traditionel 3 retters menu.

13 – 14.30: Vi danser ude i naturen til rytmerne af lokal trommemusik. Vi danser det, som fik Astarte til at genopstå. Vi udforsker samtidigt igennem dans hvad der giver os næring og vitalitet i livet – det der får os til at ’genfødes’.

19:00 Efter hjemkomst til Marrakech, spiser vi aftensmad på den nærliggende restaurant Kozy Bar, hvor der er en fantastisk udsigt over byen og solnedgangen – Egen betaling.

Dag 6, Torsdag: Det sunde møde mellem det feminine og maskuline

7.00 – 8.00: Fælles morgenmadsbuffet og afslapning på tagterrassen, hvor vi fortæller om de forskellige muligheder I har i løbet af dagen.

8.00 – 10.00: Vi danser det positive møde mellem det mandlige og kvindelige – symboliseret ved Astartes forvandlende møde med hendes mand, Bal. Ritualgennemgang.

10.00: Denne dag har I mulighed for at:

  • Gå på indkøb i Medinaen, hvor det er muligt at købe fødevarer og krydderier til at bringe med hjem.
  • Køb nogle af de mange fantastiske håndlavede varer, herunder tæpper, keramik, trævarer og de særlige metallamper som giver et smukt lys.
  • Udforske de mange fantastiske paladser og bygningsværker nærmere.

Omar kan fungere som lokale guide, afhængig af hvad gruppen har lyst til at opleve denne sidste dag.

Kl. 18 – Middag på tagterassen.

Dag 7, Fredag: Ritualet danses i Palads de Bahia

8.00 – 9.00: Fælles morgenmadsbuffet og afslapning på tagterrassen, hvor vi fortæller om de forskellige muligheder I har i løbet af dagen.

9.00 – 10.30: Vi gennemgår ritualet, som vi skal danse i aften sammen med en fantastisk dygtig lokal trommeslager.

Egentid i løbet af dagen. Tid til fordybelse eller at gå ture i Marrakech.

Vi mødes på tagterrassen kl. 17.00, til en dejlig Marokkansk grillaften over åben ild.

18.00: Vi danser ritualet om Astartes liv-død-genfødselsrejse i det vidunderskønne Palads de Bahia efter dets lukningstid. Vi danser under åben himmel ved en elegant fontæne i den del af Paladset, hvor der engang var en harem.

Dag 8. Lørdag:

7.30 – 8.00:Fælles morgenmadsbuffet i Riad’en, hvorefter vi bliver afhentet og kørt til lufthavnen.

10:25: Direkte fly fra Marrakech til København, med rygsækken (og 2 store kufferter) fyldt med inspiration og indkøb fra en dejlig uge i Marrakech. Hjemkomst til København er kl. 15:25.

Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet. Vi ved aldrig hvilke muligheder, der opstår.

OM UNDERVISEREN

HANNA SNORRADÓTTIR

Jeg er historiefortæller, story-danser og trivselskonsulent. Jeg er uddannet i myte-dans-ritual hos Brita Haugen, skuespilleruddannet hos Scene1 og miljøingeniør fra DTU.

“Jeg tror på, at når vi forbinder os med vores rødder i de nordiske myter – igennem dans, fortælling og kreativitet – kommer vi i kontakt med noget større end os selv. Noget som bærer os igennem både den største glæde, som vi næsten ikke tør mærke af frygt for at den er ”for god til at være sand” og den dybeste sorg og livskriser.”

Som underviser beskrives jeg som værende passioneret, nærværende, tillidsvækkende og empatisk. Jeg elsker at se mine kursister opnå dybe indsigter i deres liv og åbne op for et hjerterum, hvor en magisk forvandling kan finde sted.

Priser mm:

Prisen for kurset, indkvartering i Riad of the Storks, morgenmad og de fleste måltider, er som følger:

  • Overnatning i en køjeseng (”studenterprisen”): 10.200 kr.
  • Delt dobbeltværelse: 12.400 kr.
  • Enkeltværelse: 14.600 kr.

EARLY BIRD PRIS (til og med 15. oktober 2018):

  • Overnatning i en køjeseng (”studenterprisen”): 9.200 kr.
  • Delt dobbeltværelse: 11.400 kr.
  • Enkeltværelse: 13.600 kr.

Pensionist/arbejdsledig pris i delt dobbeltværelse: 9.900 kr.

Prisen inkluderer:

Alle beskrevne aktiviteter, hotel, transport og entréer, herunder:

Historiefortælling og danseundervisning af vores islandske dansemus Hanna Snorradóttir

Hotelophold i Riad of the Storks

Halvpension (morgenmad og/eller frokost eller aftensmad – dvs. eksklusiv restaurantbesøg)

Engelsk og fransktalende lokalguide

Drikkepenge til chauffør og lokalguider

Halvdags hestevogns tur i Marrakech, med introduktion til de væsentligste parker, paladser og markeder i souken

Heldagsudflugt til Berberlandsbyen Ait Abdi i egen bus inkl. 3 retters frokost

Heldagsudflugt til bjergområdet Armed i egen bus inkl. 3-retters frokost

Ikke inkluderet:

Direkte fly København/Marrakesh tur/retur (der er direkte fly fra København til Marrakech igennem Norwegian)

Afbestillings- og rejseforsikring

Måltider på restauranter i Marrakech, ligesom drikkevarer i Riad’en afregnes særskilt.

Indlogering:

Alle indlogeres på Riad of the Storks, hvor vi også spiser morgenmad og danser.

Tilmelding og spørgsmål:

Oplysning om ledige pladser og tilmelding sker ved henvendelse til Hanna Snorradóttir, som varetager bookninger pr. mail: hanna@storydancing.com . Ved tilmelding skal oplyses:

  • Fuldt navn
  • Adresse til fakturaoplysninger
  • Mailadresse
  • Mobilnummer

Herudover skal det oplyses, om man ønsker overnatning i kojeseng, i enkeltværelse eller dobbeltværelse.

Hanna kan også kontaktes på mobil: 60 93 93 02.

Betaling:

Betaling sker ved overførsel af et depositum på 5.000 kr. per person ved henvendelse til Hanna, med angivelse af navn på deltager(e).

Betaling af depositum udgør den bindende tilmelding, og skal ske senest den 31. december 2018. Dato for indbetaling af depositum er afgørende for, hvilken plads man opnår på reservationslisten, og dermed om man får plads på holdet. Husk at skrive navn på overførslen. Den resterende betaling indbetales senest den 1. februar 2019.

Praktiske informationer:

Forsikringer:

Rejse- og afbestillingsforsikringer

Harmonic Living kræver at man har en rejse- og afbestillingsforsikring, som blandt andet dækker sygdom, ulykker,  skader samt hjemtransport, og kan ikke holdes ansvarlig for udgifter, der opstår på grund af deltagers manglende forsikring eller hvis de kommer til skade under retreatet. Deltageren er selv ansvarlig for, at det er den rette rejse- og afbestillingsforsikring, der bliver tegnet.

Afbestilling:

Afbestilling af rejsen skal foretages skriftligt til Hanna – hanna@storydancing.com.
 

  • Hvis du har betalt depositum og rejsen afbestilles inden den 1. januar 2019, tilbagebetales halvdelen af depositum.
  • Hvis du har betalt depositum og rejsen afbestilles efter den 1. januar 2019, tilbagebetales depositum ikke.
  • Ved afbestilling efter den 15. februar, 2019, ved udeblivelse eller ved for sent fremmøde vil rejsens pris være tabt. Dette gælder også hvis udeblivelse skyldes manglende eller ugyldigt pas.

Overdragelse af rejse:

Under visse omstændigheder kan rejsen overdrages til tredje part (f.eks. familie eller venner) mod et gebyr på 750 kr. Hertil kommer eventuelle omkostninger for navneændring på fly.

Aflysning:

Hvis rejsen aflyses, tilbagebetales hele det indbetalte beløb.

Medbring: Hvis du danser – husk løstsiddende tøj og kondisko til at danse i. Gulvet som vi danser på kan være lidt hård for knæ og ankler. Medbring også badetøj, idet vi kommer til at besøge en hammam.

Valuta:

Man kan hæve i den lokale valuta Dirhams i hæveautomater, så det er ikke nødvendigt at veksle til hverken Euro eller Dirhams hjemmefra.

På restauranter og i butikker kan man betale med Visa eller Mastercard.

På markederne skal I have kontanter med.

Pas og visum:

Der er ikke krav om visum til Marokko, hvis man har et dansk pas.

Pas skal være gyldigt mindst 3 måneder efter hjemrejsedato, så tjek det for en sikkerheds skyld.

Sundhed og helbred:

Det er vores erfaring, at deltagere som er gangbesværede får lidt mindre ud af turen, selvom vi gerne hjælper med at skaffe en kørestol eller tuc-tuc. Man skal også være opmærksom på, at vi går 3-5 kilometer om dagen, og at der er en del trapper i riaderne.

Vi arbejder sammen med en engelsktalende læge, hvis der skulle opstå behandlingskrævende sygdom. Herudover har vi et medicinskab i riaden med de mest almindelige lægemidler, og der ligger et apotek kun 300 meter fra riaden.

Det er ikke nødvendigt med vaccinationer.

Programmet er foreløbigt, små justeringer kan forekomme.