OM HANNA SNORRADÓTTIR2018-04-06T10:48:07+00:00

Om Hanna Snorradóttir

Hanna er islandsk historiefortæller, coach og miljøingeniør

Hanna har 9 års erfaring med at arbejde med ledere, medarbejdere og teams til at opnå mere harmoni og balance i deres arbejdsliv.  
“Jeg har arbejdet internationalt som miljøingeniør i COWI A/S, hvorefter jeg tog en U-vending og blev uddannet historiefortæller og scenekunstner. Efter 9 års arbejde med virksomhedsklienter, som er stressramte, undervisning af ledere og facilitering af strategiprocesser, arbejder jeg nu med Storydancing-konceptet. I Storydancing kan teams i organisationen opnå mere indsigt i dem selv, teamet og organisationen ved at spejle det i de nordiske myter. I Storydancing bruger jeg visualiseringer og faciliterer en proces omkring det tema vi arbejder med i mindre teams og i plenum. Og for de virkelig modige igennem bevægelse og dans.
Mennesker har fundet visdom og trøst i deres lands myter igennem årtusinder. Urbefolkninger har danset deres myter i overgange i livet og ved årstidernes skifte og moderne mennesker har indirekte reflekteret deres eget liv i mytologien igennem teater, opera and litteratur, som er inspireret af disse myter. Så hvorfor ikke bruge disse historier i virksomhederne, hvor mennesker bruger en del af deres tid og energi? Myterne har båret både samfund og individer igennem surt og sødt og har været bærende elementer i nordboernes kreative fællesskaber. I virkeligheden har de nordiske myter været nordboernes første form for selvudvikling, ved at de har kunnet spejle eget liv og gøren i myterne og de har sikret sammenhængskraften i samfundet.
Når jeg bruger myter i firmasammenhænge tilpasser jeg historierne og indholdet til teamets behov – således at alle føler sig set og tilpasse i processen. 
Som underviser beskrives jeg som værende passioneret, nærværende, tillidsvækkende og empatisk. Jeg elsker at se mine teams og deltagere på konferencer opnå dybe indsigter i deres arbejdsliv og åbne op for et rum, hvor magisk transformation kan finde sted.”