Indrømmet! Selvom at jeg arbejder med krop, sind og sjæl igennem Storydancing falder jeg også i de samme grøfter, som mine kursister. Jeg er langt fra perfekt – det vil simpelthen gøre livet alt for stift og kedeligt! Jeg tror at vi alle engang imellem sidder fast i nogle gamle mønstre, som stikker fast til os som tyggegummiklister vi ihærdigt prøver at komme af med. Det gælder mig såvel som alle andre.

Men det fantastiske som jeg fandt ud af var, at når jeg spejler mit liv i en af de gamle myter og arbejder med dens symboler igennem dans og bevægelse – sker der noget magisk. For myterne fortæller om det menneskelige liv. Og når jeg spejler mig i myten, igennem dans og refleksion, får jeg stor indsigt i hvad det næste skridt i mit liv er. Det er ikke altid som mit hoved havde tænkt det – men det er altid mere autentisk og uendelig meget klogere end jeg selv kunne være kommet frem til igennem timevis af analyse og grublerier af mine mønstre. Og det er altid uendelig meget sjovere at arbejde med det igennem at danse myten end kun ved at reflektere over problematikken med hovedet.

Myterne har overlevet og er blevet fortalt igennem årtusinder og bærer på en urgammel visdom, som naturfolk til alle tider har forholdt sig skabende overfor; danset, malet og sunget. Myterne blev danset ved årstidernes skiften, store overgange i livet og i krisetider. Myterne er derfor på sin vis den ældste form for selvudvikling og en måde at komme i kontakt med noget større end ’mig og mit ego’. Det er netop det som er så befriende ved at beskæftige sig med det stof og gør at man ikke tager sig selv helt så højtideligt.

Den store amerikanske myteforsker, Joseph Champell sagde: ”[Myten]er verdens drømme. De er arketypiske drømme, og de beskæftiger sig med store menneskelige spørgsmål. Jeg kan efterhånden mærke, når jeg kommer til en af de der tærskler. Myten fortæller mig, hvordan jeg skal forholde mig til skuffelse eller glæde eller fiasko eller succes. Myten fortæller mig, hvor jeg er.”

Ved at danse myten er jeg altid gået et spadestik dybere i forhold til indsigt i mig selv og mine mønstre – og ikke mindst i vejen ud af mine mønstre. Ved at danse myten kommer vi nemlig væk fra ’hovedet’ og ned i ’kroppen’ og har derved mulighed for at få nogle helt nye og dybere indsigter i os selv end de gentagende overbevisninger og vanetænkning, som ’hovedet’ byder på. For som Albert Einstein siger: ” Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe dem.” Igennem dansen kan vi tillade at løsningerne kommer til os, som lyn fra en klar himmel.

Har du erfaringer hvor du blev ’ramt i hjertet’ af en historie, således at du vidste at du måtte ændre på noget i dit liv?

Har du oplevet at en løsning er ’kommet til dig’ igennem dans eller anden form for kreativitet, hvor du før følte dig fastlåst?

.