Skab dig – Den nordiske skabelsesmyte2018-01-18T17:49:52+00:00

SKAB DIG!

En Storydancing workshop over den nordiske skabelsesmyte

Nyt år – en ny skabelse – ny kraft, flow og kreativitet. Vi danser den nordiske skabelsesmyte midt imellem den mørke nytårsaften og starten af februar, hvor solens lys genopvækker jordens skabelsesproces – hvor vintergækker, erantis og krokusser begynder at stikke deres smukke ansigter op igennem den frosne jord.

Kom – hør og dans den nordiske skabelsesmyte om lyset, der begynder at tage til således at du begynder at øje det, som ønskes at blive skabt af dig lige nu.

De fleste mennesker er i dagligdagen meget ”oppe i hovedet” og sætter sig mål i livet herfra. Her kommer du ned i kroppen og skaber forbindelse mellem det mentale og sanselige og kommer således i en dybere kontakt med dig selv og det du drømmer om at skabe i dit liv.

I denne workshop vil du gennem den nordiske skabelsesfortælling, og igennem dans og visualisering:

  • forbinde dig med det som kalder dig lige nu i dit liv, og spørge dig selv: ”Hvad vil livet mig?”
  • få fornyet selvindsigt og inspiration til den skabelsesproces, du ønsker at sætte fokus på i år
  • bevæge de,t der gerne vil forløses og gives slip på i dit liv lige nu – for at du kan give plads til det nye
  • mærke igennem dansen hvad der er lystfuldt og giver dig vitalitet, som du gerne vil have mere af i dit liv
  • genopleve livsglæden igennem dansen og fællesskabet

” Stor tak for at skabe rammerne for en inspirerende og opløftende weekend. Kurset gav mig glæden over at mødes og skabe sammen. Og derigennem få en fornemmelse af, hvad det er et fællesskab kan, som vi ikke kan hver for sig. En vigtig erfaring, når den almindelige tendens i samfundet er at vi er opdelt i små enheder, individet, parforholdet, kernefamilien.

Jeres venlighed og imødekommenhed gjorde at man følte at alle var velkomne – det er så vigtigt at der er en atmosfære af tryghed og tillid når man skal danse sammen i cirklen.

Myten blev meget fint fortalt, dér fik man formidlet den kraft som myten rummer, og den kraft tog man med i dansen.
Jeres omhu i planlægningen og i undervisningen var også med til at skabe tryghed, fx. ved at guide de nye grundigt ind i cirklens sprog. Afrundingen af kurset, med visualiseringen gav “afløb” for den energi, de rørelser man samlede op i løbet af dansen, og, sådan oplevede jeg det, gav mig tilbage til mig selv efter at have været en del af cirklen. Hvilket er nødvendigt, når man jo skal tilbage til sin hverdag. Den afsluttende runde med kommentarer gjorde det samme, og gav derudover en indsigt i hvordan vi hver især oplevede dansen – rart at få sat ord på, sikkert endnu mere for dem, som dansede i cirklen for første gang.”
Anna Birgitte

 

NÆSTE WORKSHOP

Lørdag den 5. januar 2019 i Århus, sted annonceres senere.
Søndag den 6. januar 2019 i Vejle, Filiyoga, Vardevej 263, 7100 Vejle.
Lørdag den 19. januar 2019 i København, Villa Blide Kursuscenter, Tvendagervej 15, 2750 Ballerup.

Pris:

1.250 kr. inkl. moms (ekskl. forplejning)

Køb alle 4 workshops i “Find hjem i dig selv” forløbet og få 25% i rabat samt bonusmaterialer, netværk med ligesindede, lukket FB gruppe og buddy-ordning.

Tilmelding: 

Tilmeld dig eller stil spørgsmål om workshoppen/forløbet hos hanna@storydancing.com.

ANDRE DANSEWORKSHOPS
ALKYMIEN
FRA HIMMEL
TIL JORD

En workshop over Livets Træ

læs mere …
HELS RIGE
OMFAVN
DINE SKYGGER

At blive healet i mødet med skyggegudinden Hel

læs mere …
FREJAS VISDOM
HEL DIN
INDRE KVINDE

En workshop over Frejas visdom

læs mere …
SNEHVIDE
FRA STRESS
TIL SELVKÆRLIGHED

En workshop over Snehvide og de 7 dværge

læs mere …